Startside

Johnny, et glimt af en stjerne

Johnny som baby Johnny som baby
Johnny som baby Johnny som baby Johnny som teenager Johnny på færgen

Mandag d. 17/9-01 kl. 16.22 blev en stjerne født i Odense.

Op til denne dag var planen, at farmand skulle på tur sammen med uddannelsen, men det blev besluttet, at han blev hjemme til fødslen. Den beslutning har jeg aldrig fortrudt.

Fødslen var lidt problematisk og trods nogle større udfordringer i opvæksten, blev han til en ganske dejlig fyr, der fulgte meget i sin fars fodspor.

Han kunne lide de samme sange, film og aktiviteter som farmand. Han lærte meget hurtigt at føle sig hjemme i en bil, og det viste sig senere, at han havde et stort talent for at køre bil. Allerede i det første år med kørekort opbyggede han en erfaring, der langt oversteg sine jævnaldrende selv dem, der kørte dagligt.

Dette gjorde, at han valgte at gå ind i transportbranchen og blive lastbilchauffør som sin far. Det lykkedes ham efter nogle få forsøg at få en læreplads hos et større transportfirma, hvor han startede som kurer-chauffør, indtil han kunne begynde i skole og efterfølgende få sin uddannelse som godstransport-chauffør.

Dette varede dog ikke længe. Efter få måneder på arbejdspladsen kom han ud for en ulykke med sin ven og arbejdskollega, som han havde et meget godt forhold til.

De efterfølgende måneder var en svær tid for ham og familien med utallige møder og en hverdag, der vendte op og ned for alle involverede.

Desværre var skaderne fra ulykken for store. Han gik bort mandag d. 31/1-22 kl. 06.00.

Johnny var en fyr, der altid var glad og brugte mange timer sammen med sin familie og venner. Men alting var ikke altid godt, og tit ringede han til sin far for at få hjælp og vejledning. Eller bare for at snakke. Jeg husker ham som den bror, der altid gjorde noget godt for sine søskende. Han købte is, kage og snolder til dem, legede med dem og især sin bror, som han opbyggede det tætteste forhold med. Det var sammen med sine søskende, at han tit brugte udtrykket "det er ligemeget", når jeg gang på gang forklarede ham, at det ikke er hans ansvar at betale for lækkerierne.

Han vil altid være i familiens hjerte og minder.
Hvil i fred, min søn. Du er i Himlen nu, og vi mødes igen en dag.